Ajour #494: Nu skal far mere på barsel - men her stopper enigheden i fagbevægelsen også

Mere barsel til far skal sikre mere ligestilling. Så langt kan parterne blive enige, men når snakken bevæger sig ind på hvor meget øremærket barsel faren skal have, så er der forskellige overbevisninger. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, forklarer om det i dagens udsendelse.


Arbejdsmarkedets parter kunne mandag aften præsentere en aftale, der sikrer faren 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan overføres til moren.


Den mængde barsel lever op til et minimumskrav fra det EU-direktiv, der har sat skub i hele processen, og som skal sikre mere barsel til de europæiske forældre.


Og selvom de 11 uger er det, som arbejdsmarkedets parter umiddelbart er blevet enige om, så er der grene af fagbevægelsen, der mener, at barslen til fædrene skal være længere.


I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Rikke Brøndum, om den sag og sætter ord på de politiske holdninger på Christiansborg.


See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.