Ajour #271: Corona har skubbet os ud på kanten til ny finanskrise

Amerikanerne har fundet de økonomiske kanoner fra finanskrisen i gang igen, og i EU er der allerede opstået problemer med uenigheder og fejltrin. Hvad gør vi nu?

____________________________


På hendes vigtigste pressemøde indtil videre som Den Europæiske Centralbanks øverste chef trådte franske Christine Lagarde ifølge de fleste iagttagere noget så gebummerligt i spinaten.


Det skete, da hun sagde, at det ikke var ECBs opgave at udligne renteforskellen imellem italienske statsobligationer og de øvrige euro-landes statsobligationer.


For coronavirussen har ikke bare kastet Europa ud i en historisk sundhedskrise - den har skubbet hele verdensøkonomien ud på kanten af afgrunden til en ny finanskrise. Og nu lød det så på euroens topchef, som om hun var klar til at lade italienerne sejle deres egen sø.


Renten på de italienske obligationer steg med raketfart bagefter, og pludselig var landet ikke bare det mest coronaramte land i Europa, men også det land under det tungeste økonomisk pres. For hvordan skal den italienske stat så finde penge til virksomhederne, sundhedsvæsnet og arbejdsmarkedet?


Dermed ser de europæiske politikere og befolkninger mareridtet gentage sig fra 2010'ernes massearbejdsløshed, store politiske konfrontationer, og spørgsmålet om hvorvidt euroen og EU overhovedet kan overleve.


Hvad er op og ned i den diskussion? Hvordan griber de europæiske lande, herunder Danmark, coronakrisen an – og er vi allerede på vej ned i afgrunden af en ny global finanskrise?


Det er spørgsmålene i dagens Altinget Ajour, hvor magasinredaktør på Altinget Esben Schjørring er vært og gæst er lektor og ph.d. på Københavns Universitet og klummeskribent i Altinget Magasin, Søren Hove Ravn.


 

See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.