Ajour #295: “Varig fred om kommunal udligning findes ikke, men nu er konfliktniveauet lidt lavere”

Den nye aftale om kommunal udligning har løst nogle af problemerne, men de utilfredse borgmestre eksisterer stadig. Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer om den nye udligningsaftale i dagens udsendelse.

_____________________________

En ændret kommunal udligningsordning har stået på skiftende regeringers to-do lister i flere år.


Nu har Socialdemokratiet sejlet den opgave i land med hjælp fra Venstre, og hvor Radikale, Alternativet og SF til slut også tiltrådte aftalen.


Og selvom aftalen nu skal forsøge at udligne forskellene imellem landets kommuner, så står der stadig utilfredse borgmestre tilbage, der med tiden formentlig igen vil rejse debatten om rammerne for den kommunale udligning.


Aftalen førte også til undren over, at kommunerne nu får tilført flere penge - selvom nogle af kommunerne ikke vil kunne gøre brug af de penge, som det ser ud lige nu.


Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, forklarer i dagens udsendelse om de nye penge til kommunerne, og om fremtiden for den kommunalpolitiske debat.



 

See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.