Share

cover art for I Merkels fodspor (4:5) – Dronningen af Europa

Altinget taler om Europa

I Merkels fodspor (4:5) – Dronningen af Europa

I fjerde del genoplever Thomas Lauritzen og Lykke Friis Leipzigs oprør mod diktaturet, og bagefter fortæller Margrethe Vestager om kanslerens betydning for Europa.


Der er brugt lyd fra: Phoenix, CDU, Europa Kollegiet, Tænketanken Europa, Deutsche Welle, DR, The White House, Reuters, Politico, Freesound og Epidemic Sound.


Efter det tyske valg i slutningen af september forlader Angela Merkel Kanzleramt efter 16 år ved magten. For en tid vil hendes afsked efterlade Tyskland og EU politisk forældreløse.


Men hvem er denne Angela Dorothea Merkel egentlig?


Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen har inviteret en af Danmarks fremmeste Tysklands-kendere, Lykke Friis, på en rejse gennem Merkels liv og politik gennem fem udsendelser.


Tænd for podcasten og hop med ombord!


I fjerde afsnit udforsker vi Merkels betydning for europæisk politik på godt og ondt – fra eurokrise til flygtningekrise og meget andet – og til det får vi hjælp fra EU-Kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager.


Inden da bliver du taget med på en rejse til fortidens Leipzig for at møde en mand, hvis videokamera kom til at spille en historisk rolle, da byen for 32 år siden var scenen for en af Østtysklands første massedemonstrationer mod diktaturet.


I en vis forstand var det nemlig i den selv samme by, hvor Angela Merkel nogle år tidligere havde studeret på Karl Marx Universitetet, at frihedskampen begyndte at bane vej for et nyt og genforenet Europa.


Hvordan blev en reserveret præstedatter og kvantekemiker fra Østtyskland til en af verdens vigtigste politikere? Hvilken politisk arv efterlader hun Europa – og hvad betyder det for os i Danmark?


Gennem fem grundige og levende podcasts med reportage, analyse og fremtrædende gæster får du historien om forskeren fra DDR, der ændrede sit liv og greb både friheden og magten.

More episodes

View all episodes

  • Kan Tysklands næste kansler redde Europa fra Trump og Putin?

    44:24|
    Europæiske ledere er rystede over at se USA’s præsident trække det transatlantiske tæppe væk under os. Meget afhænger nu af Tyskland, som går til valg på søndag. Kan en ny leder i EU’s rigeste land vise vejen frem?Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.
  • Hvor er Tyskland? Europa håber på en handlekraftig kansler efter valget

    25:08|
    Konservative Friedrich Merz er på vej til at blive Tysklands nye leder ved valget 23. februar, men bliver hans regering stærk nok til at sparke gang i EU? Podcasten kridter banen op sammen med Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Gæst: Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.
  • Hvem skal betale for Europas forsvar?

    39:51|
    Donald Trump var elefanten i lokalet til denne uges topmøde, hvor EU udtrykte støtte til Danmark og rustede sig til handelskrig. Til gengæld var det så som så med konkrete planer for at finansiere den kæmpe styrkelse af Europas forsvarsindustri, alle lederne selv efterlyser.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.
  • Minister vil komme EU-systemets danske pandaer til undsætning

    08:02|
    Danske ansatte i de europæiske institutioner er en truet race. Derfor søger europaminister Marie Bjerre efter svar hos dem på, hvordan Danmark kan gøre mere for at få flere af dem.Rikke Albrechtsen læser sin artikel op: https://www.altinget.dk/eu/artikel/europaminister-vil-komme-eu-systemets-danske-pandaer-til-undsaetning
  • Nationalisterne vinder frem: Trump får flere og flere venner i EU’s regeringer

    39:03|
    I løbet af 2025 vil andelen af regeringer med nationalister og populister stige til omkring en tredjedel af EU’s 27 medlemslande. Tendensen påvirker også næste måneds tyske valg, hvor det yderste højre omfavner Donald Trump. Podcasten fra Bruxelles analyserer udviklingen.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent. 
  • Så er Trump klar til Det Hvide Hus, men er vi andre klar til ham?

    45:29|
    Bruxelles, København og Nuuk gør med bange anelser klar til Donald Trumps genudnævnelse på mandag. Podcasten gør status over EU’s forberedelser og følger en grønlandsk politikers besøg i Europa-Parlamentet.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Hør også: Aaja Chemnitz, MF for Inuit Ataqatigiit.Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent.
  • Kan Europa hjælpe Danmark og Grønland med at håndtere Donald Trump?

    40:39|
    Mens USA’s kommende præsident rækker brutalt ud efter Grønland, vil Elon Musk styre den politiske debat i Storbritannien og Tyskland. Årets første podcast fra Bruxelles ser på den balancegang for EU, som det nye transatlantiske forhold udløser.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Hør også: Wojciech Talko, talsmand for det polske EU-formandskab.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.
  • Podcast med Marie Bjerre: Krigen i Ukraine har sat gang i hele EU’s udvidelse

    23:45|
    Nye medlemslande vil slutte sig til EU de næste fem år – og også Ukraines forhandlinger om medlemskab "kan gå relativt hurtigt, hvis vi vil," siger europaministeren i Altingets europæiske podcast, hvor hun ser frem mod det danske formandskab til sommer.Vært: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Gæst: Marie Bjerre (V), europaminister.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.
  • Podcast med Dan Jørgensen: Det er den vedvarende energi, der skal redde Europa

    29:17|
    Atomkraft er en del af løsningen, men det bliver sol, vind og vand, der skal opfylde langt det meste af Europas behov for billig og uafhængig energi i de kommende år, siger energikommissær Dan Jørgensen i juleudgaven af Altingets EU-podcast. Han har store forslag på vej efter nytår.Vært: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Gæst: Dan Jørgensen, EU-kommissær for energi og boligpolitik.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent.